Tiden oprandt, hvor det tilsyneladende blev nødvendigt at bidrage til CO2-udledningen og slid på de danske vejbaner. For slet ikke at nævne den fare som man derudover fremover udsætter sine medborgere for.

Det blev en sort. Stor og sort. Og rost ikke at forglemme. Med i prisen følger endda fire hjul og en motor. Og så fra Tjekkiet endda.

Nær den grønne, etøjede fugl... eller pil... eller hvad det nu er... står der Skoda. For at det ikke skal være løgn, er det en stationcar. Og ikke nok med det, så er bæstet kun lige akkurat udstyret med det aller mest nødvendige: fartpilot, aircondition, tonede ruder, tagrails, tyrkerfælge, varme i sæderne, elektriske vinduer, CD-afspiller og lignende livsvigtigt grej (ja, paraplyholderen bagpå bagsædet er der også). Ikke at forglemme det aftagelige anhængertræk, som slet ikke kan undværes.

Nu venter jeg så bare på, at forhandleren får den hjem fra fabrikken. Noget med, at de lige skal have købt en jernmine først, udvundet noget malm og hvad der ellers er nødvendigt for at banke et moderne automobil sammen. Eller... sådan føles ventetiden på hele halvanden! uge i hvert fald. Men på fredag. Efter kl 14. Der skulle den være klar. Og så skal der cruises!