Tilfældigvis zappede jeg lige forbi MTV engang inden jeg gik i seng i går og standsede min zapning, da jeg så et par tøser, der kørte i rutchebane, mens der kørte et eller andet musik.

Det ene tøsebarn var iført en corsage af en art og denne kombination af corsage og rutchebane bevirkede, at hendes bryster var meget tæt på at kravle ovenud. Med min opmærksomhed fanget fik musikken en chance og det lød faktisk ganske fedt.

Det viste sig endda at være The Curse of Being a Girl - nyeste single fra Kashmir som jeg faktisk havde gået og undret mig over, at jeg ikke havde hørt endnu.

Jeg besluttede mig for, at jeg da ville investere i denne single, så jeg havde lidt at lytte på i ventetiden, indtil Kashmirs nye plads rammer gaden. Desværre kan man kun købe denne single i digital form, uden cover, uden cd... uden noget som helst.

Det viser sig nemlig, at Kashmirs pladeselskab har sørget for, at sangen kun er tilgængelig i WMA-format. Dette vidunderlige format er ofte inficeret med DRM, der er en teknologi, der skal forestille at beskytte kunstnernes rettigheder.

Desværre sker dette ved at indskrænke brugerens muligheder betydeligt. For at kunne afspille skidtet er det nødvendigt at man har Windows Media Player 9 [tm] eller derover. I praksis betyder dette, at man er tvunget til at bruge Microsoft Windows[tm] og brugere af Apple Macintosh, GNU/Linux, diverse BSD-afarter og lignende er afskåret fra at høre musik med DRM. Samme gælder for folk med bærbare MP3-afspillere, der ikke understøtter DRM.

Det pudsige ved denne type digitale "beskyttelse" af musikken er dog, at det kan omgåes. Faktisk er det sådan, at hvis musikken på nogen måde kan afspilles, da kan den også kopieres. Der er ingen undtagelser fra dette. Det er ganske lovligt at bryde denne "beskyttelse", såfremt den på nogen måde gør, at man ikke kan afspille musikken på ens eget valg af platform, men det er ikke alle, der kan finde ud af dette og det er irriterende, at man skal til den slags, når man egentlig meget hellere bare vil høre det musik, man har betalt for.

Derfor finder jeg det ganske pudsigt, at pladeselskaberne vælget at chikanere de betalende brugere på denne måde. De 6-10kr et stykke musik koster på nettet vil de fleste sandsynligvis gerne give for noget, der er ordentligt - og lovligt. Men når det pludselig bliver meget mere kompliceret at købe musikken lovligt, undrer det mig ikke, at mange folk fortsat hellere vil hente musik gennem et eller andet piratprogram.

Musikbranchen skyder sig i foden ved at chikanere deres betalende brugere...

Min tid som dagpengemodtager er fra i dag ovre! Jeg underskrev i morges en jobkontrakt med ETI A/S som befinder sig i Nørresundby.

Det er herligt at komme i gang igen, men meget kaotisk. Tohundrede nye ansigter og navne som jeg skal kunne huske, en bygning, hvor det hele ligner hinanden og et softwareprodukt jeg intet aner noget om... Det bliver spændende!