Så er der ferie. I hele tre uger. Og hvilket fantastisk ferievejr - man slipper helt og holdent for at finde på dårlige undskyldninger for at bevæge sig udenfor. Herligt!

Feldborg og Cramer grillerMen udover ferien, så har den sidste måneds tid står på lidt af hvert. Først var der grillfesten, hvor vi havde 13 modige mennesker havde bevæget sig til Dronninglund fra næsten alle ender og kanter af landet, for at grille i et helt fantastisk dansk sommervejr, der vist kun er blevet overgået af det ferievejr, vi har lige nu. Det er godt, at en moderne grill kommer med låg, så kullene ikke får vand så let.

Weekenden efter stod også i vandmassernes tegn - her regnede det dog ikke. Solen skinnede faktisk det meste af dagen, hvilket jo var en oplagt mulighed for at mase sig ned i en våddragt, smide et par trykflasker på ryggen og hoppe i fjorden ved Rønbjerg. Det endte faktisk med at jeg fik tilbragt det meste af dagen på fjordens bund og det lykkedes mig endda at fange en hummer, der dog var et godt stykke under minimumfangstmål, så den fik lov at slippe med skrækken. Ikke desto mindre fik jeg da ved selvsyn konstateret, at der ikke er helt dødt i alle de danske fjorde.

BCD

... var der ikke så meget af. Eller... druk var der egentlig en betragtelig andel af, men det andet var på ganske fredelig vis udeladt. Og det fungerede i den henseende egentlig ganske udmærket.

Særligt når man i den sammenhæng tænker på, at jeg taler om Martins polterabend, der løb af stablen i lørdags. En hård, men hyggelig dag/aften/nat/dag.

Martins polterabendDen startede hjemme hos Martins bror, hvor vi fik pizza og en enkelt øl at starte dagen på. Herefter fortsatte løjerne hos Gølstrup Fiskepark, hvor vi til gengæld kun magtede at hive et enkelt kræ i land.

Men ingen polterabend uden noget vildt og hasarderet. Det gik i den anledning ud over gokartbanen hos Hjørring Bowling og Gokart Center, hvor der naturligvis var nogen, der skulle komme til skade. Denne gang var det så desværre mig, det gik ud over, og jeg har stadig (her 3 dage efter) ondt i nakken og har en flot blodudtræning på skulderen, hvor sikkerhedsselen var. Hårdere gik det heldigvis ud over den gokart, jeg kørte - den skal nok lige igennem en reperation, inden den kommer ud at køre igen.

Bunden til resten af aftenen blev lagt af en bøf og en god stabel øl, samt usle drinks, som man fik udleveret, hvis man var så uheldig at lave en strike på bowlingbanerne.

Dernæst gik turen til midtbyen, hvor vi lige skulle ofre de sidste hjerneceller på alkoholens ofringsalter. Sixpack spillede Ciffy op til UG og slange.

Til gengæld kom jeg tidligt hjem. Om morgenen altså. Jeg lå under dynen kl 5:30. Jeg er for gammel til den slags.

Det lækre tag-selv-bord hos Martins forældre næste dag viste sig dog at være en glimrende måde at blive vækket til live igen.

Endnu engang overlevede jeg kajfesten i VesterøLæsø. I år gik det (for mit og Lisas vedkommende) heldigvis lidt roligere for sig end sidste år, hvilket var en glædelig overraskelse dagen derpå.

Sæler ved Ndr. Rønner

Det skyldtes nok til dels, at vi valgte at begynde drikkeriet forholdsvist sent på dagen og i stedet valgte at tage en tur med Seadog på sælsafari ved stenrevene nord for Læsø. Alt i alt en ganske hyggelig tur.