Så er der igen gået en rum tid siden sidste indlæg. Faktisk to måneder omtrendt. Jeg må snart have mig taget sammen til at få lavet nogle lidt kortere indlæg, der kræver knap så langt et tilløb. Måske jeg også skulle se at få lavet et lidt mere brugbart indlægsskrivningssystem end bare at dumpe data direkte ind i databasen. Det virker, men det fremmer jo ikke ligefrem kreativiteten.

Noget der dog er godt for kreativiteten er en ekstra fridag, og dem er der jo heldigvis en del af - spredt på må og få - her i forsommeren.

Men noget af det mere interessante, der er sket inden for den sidste tid må være, at jeg valgte at sætte liv og lemmer på spil og sætte min lid til en af mine kollegers pilotfærdigheder. Henrik (som min kollega hedder) har nemlig svæveflyvercertifikat, hvilket betyder, at han fræser rundt oppe på himlen med jævne mellemrum. Og lige tilfældigvis fik jeg overtalt ham til, at jeg da hellere måtte smutte med på en af hans ture. det blev en tur på en lille time og som man måske kan udlede ud fra dette indlæg, så overlevede jeg. Det var en rigtig sjov tur og jeg vil da bestemt anbefale alle, der kender nogen med et svæveflyvercertifikat om at nasse sig på en tur. Tak for det, Henrik.

Derudover er der også ved at komme gang i haven. Det betyder, at man kan vælge at udfordre sig selv mentalt ved at slå græs, fjerne ukrudt, oliere mahognirammer på vinduerne, fjerne hvepseboer og andre drastiske foranstaltninger, der hører sig til, når man har valgt at anskaffe sig en have. Den mentale udfordring består i mit tilfælde i at slå hovedet fra og koble af. Og det er faktisk ikke så slemt. Nu mangler vi bare lige at anskaffe os nogle ordentlige havemøbler, så vi også kan sidde udenfor og nyde resultatet af havearbejdet.

Endelig sker der lidt. Eller ja, måske endda lidt meget. For der skal ikke herske tvivl om, at det da vist er et stykke tid siden, der er sket noget her på siden, og siden da er der faktisk sket noget. Altså uden for siden. Og nu kommer det så til at medføre, at der sker noget på siden. Og Mortens aften anden har som sådan ikke noget at gøre med det - i hvert fald ikke direkte.

Der er nemlig sket det, at jeg er kommet til at impulssælge min lejlighed i Aalborg og derfor har været nødt til at finde noget andet at bo i. Valget faldt i anledningen på en mindre bebyggelse ca. 18 minutters kørsel fra Aalborg. Eller det afhænger selvfølgelig af, om man kører den direkte vej eller lige skal ind forbi kiosken i Bælum først. Hvis der da er en kiosk i Bælum.

Hvad der til gengæld ikke er nogen tvivl om, er at førnævnte bebyggelse befinder sig i Dronninglund, primært består af mursten og har et sort tag ovenpå. Kan man ikke umiddelbart forestille sig det, kan man betragte illustrationen til højre, der beskriver nogenlunde, hvordan bebyggelsen tager sig ud sådan ganske visuelt. For god ordens skyld skal måske også lige nævnes, at der inde i ejendommen befinder sig en brændeovn, der gennem sindrig rørføring er forbundet med skorstenen, der kan skimtes øverst til venstre på illustrationen.

Og som om det ikke er spændende nok, at husholdningen - inklusive stationcar - nu har tredoblet antallet af kvadratmeter, der er godkendt til beboelse, da kan tilføjes, at disse kvadratmeter tillige skal deles af endnu en beboer.

Det forholder sig nemlig således, at der er tilkommet endnu en beboer til bebyggelsen. En nærmere undersøgelse af dette forhold afslører, at beboeren er en hende, har brune øjne og interesserer sig meget for naturoplevelser. Der skal naturligvis ikke nævnes navne i denne sammenhæng, da det ville være urimeligt, når nu Liva ikke engang selv kan udtale sit navn på et bare nogenlunde forståeligt dansk og ej heller kommer til det indenfor overskuelig tid.

Men alt det ovenståede er i virkeligheden ganske uinteressant i forhold til det faktum at køerne på marken, der ligger blot 251 meter herfra nu ikke længere må have lov at gå frit rundt på marken. Der er ganske enkelt for koldt, så de er blevet lukket ind.