Så er der ferie. I hele tre uger. Og hvilket fantastisk ferievejr - man slipper helt og holdent for at finde på dårlige undskyldninger for at bevæge sig udenfor. Herligt!

Men udover ferien, så har den sidste måneds tid står på lidt af hvert. Først var der grillfesten, hvor vi havde 13 modige mennesker havde bevæget sig til Dronninglund fra næsten alle ender og kanter af landet, for at grille i et helt fantastisk dansk sommervejr, der vist kun er blevet overgået af det ferievejr, vi har lige nu. Det er godt, at en moderne grill kommer med låg, så kullene ikke får vand så let.

Weekenden efter stod også i vandmassernes tegn - her regnede det dog ikke. Solen skinnede faktisk det meste af dagen, hvilket jo var en oplagt mulighed for at mase sig ned i en våddragt, smide et par trykflasker på ryggen og hoppe i fjorden ved Rønbjerg. Det endte faktisk med at jeg fik tilbragt det meste af dagen på fjordens bund og det lykkedes mig endda at fange en hummer, der dog var et godt stykke under minimumfangstmål, så den fik lov at slippe med skrækken. Ikke desto mindre fik jeg da ved selvsyn konstateret, at der ikke er helt dødt i alle de danske fjorde.

Så er der igen gået en rum tid siden sidste indlæg. Faktisk to måneder omtrendt. Jeg må snart have mig taget sammen til at få lavet nogle lidt kortere indlæg, der kræver knap så langt et tilløb. Måske jeg også skulle se at få lavet et lidt mere brugbart indlægsskrivningssystem end bare at dumpe data direkte ind i databasen. Det virker, men det fremmer jo ikke ligefrem kreativiteten.

Noget der dog er godt for kreativiteten er en ekstra fridag, og dem er der jo heldigvis en del af - spredt på må og få - her i forsommeren.

Men noget af det mere interessante, der er sket inden for den sidste tid må være, at jeg valgte at sætte liv og lemmer på spil og sætte min lid til en af mine kollegers pilotfærdigheder. Henrik (som min kollega hedder) har nemlig svæveflyvercertifikat, hvilket betyder, at han fræser rundt oppe på himlen med jævne mellemrum. Og lige tilfældigvis fik jeg overtalt ham til, at jeg da hellere måtte smutte med på en af hans ture. det blev en tur på en lille time og som man måske kan udlede ud fra dette indlæg, så overlevede jeg. Det var en rigtig sjov tur og jeg vil da bestemt anbefale alle, der kender nogen med et svæveflyvercertifikat om at nasse sig på en tur. Tak for det, Henrik.

Derudover er der også ved at komme gang i haven. Det betyder, at man kan vælge at udfordre sig selv mentalt ved at slå græs, fjerne ukrudt, oliere mahognirammer på vinduerne, fjerne hvepseboer og andre drastiske foranstaltninger, der hører sig til, når man har valgt at anskaffe sig en have. Den mentale udfordring består i mit tilfælde i at slå hovedet fra og koble af. Og det er faktisk ikke så slemt. Nu mangler vi bare lige at anskaffe os nogle ordentlige havemøbler, så vi også kan sidde udenfor og nyde resultatet af havearbejdet.

Endelig sker der lidt. Eller ja, måske endda lidt meget. For der skal ikke herske tvivl om, at det da vist er et stykke tid siden, der er sket noget her på siden, og siden da er der faktisk sket noget. Altså uden for siden. Og nu kommer det så til at medføre, at der sker noget på siden. Og Mortens aften anden har som sådan ikke noget at gøre med det - i hvert fald ikke direkte.

Der er nemlig sket det, at jeg er kommet til at impulssælge min lejlighed i Aalborg og derfor har været nødt til at finde noget andet at bo i. Valget faldt i anledningen på en mindre bebyggelse ca. 18 minutters kørsel fra Aalborg. Eller det afhænger selvfølgelig af, om man kører den direkte vej eller lige skal ind forbi kiosken i Bælum først. Hvis der da er en kiosk i Bælum.

Hvad der til gengæld ikke er nogen tvivl om, er at førnævnte bebyggelse befinder sig i Dronninglund, primært består af mursten og har et sort tag ovenpå. Kan man ikke umiddelbart forestille sig det, kan man betragte illustrationen til højre, der beskriver nogenlunde, hvordan bebyggelsen tager sig ud sådan ganske visuelt. For god ordens skyld skal måske også lige nævnes, at der inde i ejendommen befinder sig en brændeovn, der gennem sindrig rørføring er forbundet med skorstenen, der kan skimtes øverst til venstre på illustrationen.

Og som om det ikke er spændende nok, at husholdningen - inklusive stationcar - nu har tredoblet antallet af kvadratmeter, der er godkendt til beboelse, da kan tilføjes, at disse kvadratmeter tillige skal deles af endnu en beboer.

Det forholder sig nemlig således, at der er tilkommet endnu en beboer til bebyggelsen. En nærmere undersøgelse af dette forhold afslører, at beboeren er en hende, har brune øjne og interesserer sig meget for naturoplevelser. Der skal naturligvis ikke nævnes navne i denne sammenhæng, da det ville være urimeligt, når nu Liva ikke engang selv kan udtale sit navn på et bare nogenlunde forståeligt dansk og ej heller kommer til det indenfor overskuelig tid.

Men alt det ovenståede er i virkeligheden ganske uinteressant i forhold til det faktum at køerne på marken, der ligger blot 251 meter herfra nu ikke længere må have lov at gå frit rundt på marken. Der er ganske enkelt for koldt, så de er blevet lukket ind.

... var der ikke så meget af. Eller... druk var der egentlig en betragtelig andel af, men det andet var på ganske fredelig vis udeladt. Og det fungerede i den henseende egentlig ganske udmærket.

Særligt når man i den sammenhæng tænker på, at jeg taler om Martins polterabend, der løb af stablen i lørdags. En hård, men hyggelig dag/aften/nat/dag.

Den startede hjemme hos Martins bror, hvor vi fik pizza og en enkelt øl at starte dagen på. Herefter fortsatte løjerne hos Gølstrup Fiskepark, hvor vi til gengæld kun magtede at hive et enkelt kræ i land.

Men ingen polterabend uden noget vildt og hasarderet. Det gik i den anledning ud over gokartbanen hos Hjørring Bowling og Gokart Center, hvor der naturligvis var nogen, der skulle komme til skade. Denne gang var det så desværre mig, det gik ud over, og jeg har stadig (her 3 dage efter) ondt i nakken og har en flot blodudtræning på skulderen, hvor sikkerhedsselen var. Hårdere gik det heldigvis ud over den gokart, jeg kørte - den skal nok lige igennem en reperation, inden den kommer ud at køre igen.

Bunden til resten af aftenen blev lagt af en bøf og en god stabel øl, samt usle drinks, som man fik udleveret, hvis man var så uheldig at lave en strike på bowlingbanerne.

Dernæst gik turen til midtbyen, hvor vi lige skulle ofre de sidste hjerneceller på alkoholens ofringsalter. Sixpack spillede Ciffy op til UG og slange.

Til gengæld kom jeg tidligt hjem. Om morgenen altså. Jeg lå under dynen kl 5:30. Jeg er for gammel til den slags.

Det lækre tag-selv-bord hos Martins forældre næste dag viste sig dog at være en glimrende måde at blive vækket til live igen.

Endnu engang overlevede jeg kajfesten i Vesterø på Læsø. I år gik det (for mit og Lisas vedkommende) heldigvis lidt roligere for sig end sidste år, hvilket var en glædelig overraskelse dagen derpå.

Det skyldtes nok til dels, at vi valgte at begynde drikkeriet forholdsvist sent på dagen og i stedet valgte at tage en tur med Seadog på sælsafari ved stenrevene nord for Læsø. Alt i alt en ganske hyggelig tur.

Så blev det endelig ferie og solen skinner fra en skyfri himmel. Herligt!

Ikke desto mindre har jeg holdt mig ingenfor i dag og kodet lidt på hjemmesiden. Ja, det er helt vildt. Det statiske indhold er blevet flyttet ud i et statisk modul, men den store ændring er sket på blog-systemet. Her er tilføjet en stak views og sorteringer, og det eneste jeg mangler, før jeg er tilfreds med blog-systemet, er efterhånden mulighed for tilføjelse af kommentarer, samt et RSS-feed.

Tiden er dog ikke kun gået med at nørde. For en måneds tid siden var jeg så godmodig at lade mig overtale af en kollega til at melde mig til DHL-Stafetten. På daværende tidspunkt mente jeg bestemt, at jeg sagtens kunne løbe fem kilometer, og at jeg desuden havde masser af tid til at træne dertil.

Siden dengang er det ikke blevet til det vilde med løberiet, men i dag kom jeg afsted. Konklusionen er, at jeg da godt kan løbe fem kilometer. Men det er ikke sagtens. Jeg må vist hellere sørge for at komme afsted et par gange mere inden stafetten...

"Vi elsker vort land, når den signede jul tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark, under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje: vi synger din lov over vej, over gade, vi kranser dit navn, når vor høst er i lade; men den skønneste krans blir dog din, Sante Hans! den er bundet af sommerens hjerter så varme, så glade".

Der står ikke så meget om hekse i sangen. Men heksen blev brændt. Som hun jo altid gør. Og det var ikke Chili Turell, selvom hendes 30 minutter lange båltale sikkert gav en del af de frysende tilskuere, der havde været rigeligt optimistiske med påklædningen gode idéer. Og det var egentlig synd, for selv om hun blev ved i hvad der føltes som en uendelighed og fik læst det meste af Holger Drachmanns Midsommervise højt, inden folk fik en chance for selv at synge skidtet, så var talen som sådan udmærket. I hvert fald de første ti minutter af den - hvorefter de fleste folk mistede koncentrationen. Gab. Og nu har alle alligevel glemt, hvad den handlede om.

Men hun blev færdig med sin tale. Og endelig blev der stukket ild på bålet. Så alt endte lykkeligt. På nær for heksen altså.

Selvom dagene på denne årstid bliver længere og længere betyder det ikke, at man har tid til at gøre alt det, man gerne vil.

Inden man får set sig om er en weekend, en uge eller en hel måned bare forsvundet. Det tager ikke mange minutter lige at vaske op eller at vaske tøj. I hvert fald ikke set i forhold til, hvormeget tid, der generelt bare kan forsvinde på eksempelvist en sådan søndag som i dag.

Man når kun lige akkurat at stå op, gå i bad, spise morgenmad, tænde sin computer, drikke en kop varm cacao og så er det tid til aftensmad. Og inden den er overstået, så har man fået set Myth Busters på Discovery og det er sengetid.

Og hvad gik dagen så med? At skrive det første indlæg på hjemmesiden i månedsvis? Tvivlsomt. Det har kun taget ti minutter. Se film? Næh, heller ikke. I virkeligheden eksisterer der ikke noget bud på, hvor tiden blev af. Den er bare gået. Jeg håber, at jeg i det mindste fik slappet, mens tiden smuldrede. For i morgen er det mandag. Og inden jeg får mig set om er det weekend igen. Eller september.

Hils i fremtiden.

Endnu en livsfarlig 24. december er overstået. Med tonsvis af mad, sprit, dansen om grantræer og naturligvis en masse gaver. Portemoneten er lænset for alt, hvad der var at komme efter.

Der kom dog heldigvis også noget retur, så det var ikke helt skidt. Tak for gaverne allesammen!

Mange tak til alle de folk, der kom til min kandidatfest og hjalp med at gøre det til en rigtig hyggelig aften, der for enkeltes vedkommende først sluttede kl 6:00 om morgenen.

Også mange tak for gaverne!

Så skal vi til Læsø og besøge Lisas mor som skal giftes. Og så er der jo selvfølgelig også Sankt Hans Aften. Det skal nok blive hyggeligt.