Selvom dagene på denne årstid bliver længere og længere betyder det ikke, at man har tid til at gøre alt det, man gerne vil.
Inden man får set sig om er en weekend, en uge eller en hel måned bare forsvundet. Det tager ikke mange minutter lige at vaske op eller at vaske tøj. I hvert fald ikke set i forhold til, hvormeget tid, der generelt bare kan forsvinde på eksempelvist en sådan søndag som i dag.
Man når kun lige akkurat at stå op, gå i bad, spise morgenmad, tænde sin computer, drikke en kop varm cacao og så er det tid til aftensmad. Og inden den er overstået, så har man fået set Myth Busters på Discovery og det er sengetid.
Og hvad gik dagen så med? At skrive det første indlæg på hjemmesiden i månedsvis? Tvivlsomt. Det har kun taget ti minutter. Se film? Næh, heller ikke. I virkeligheden eksisterer der ikke noget bud på, hvor tiden blev af. Den er bare gået. Jeg håber, at jeg i det mindste fik slappet, mens tiden smuldrede. For i morgen er det mandag. Og inden jeg får mig set om er det weekend igen. Eller september.
Hils i fremtiden.







